Faglig reference

Vores faglige referenceramme er primært den psykodynamiske tænkning, med overvejende udgangspunkt i objektrelationsteorien. Vi bruger også elementer fra det systemiske og de kognitive teorier. Vi tror på, at mennesket gør det bedste det kan ud fra de forudsætninger og erfaringer det har haft med sig gennem livet. Vi tror på, at den eneste måde vi lærer at drage omsorg for os selv og føle empati for andre, er ved selv at være blevet mødt med omsorg og empati i vores barndom og opvækst, og at man ikke kan gøre noget man ikke har lært endnu.

Vi er af den opfattelse, at de tidlige omsorgspersoner (oftest mor og far) har haft, og har, en særlig betydning for hvordan vi er og hvordan vi opfatter os selv og verden omkring os. Vi mener, at alle mennesker er rigtige, ligeværdige og unikke og en af vores fornemmeste opgaver er, at støtte den enkelte i at lære sig selv bedre at kende på godt og ondt, samt at vise alternativer til de opvæksterfaringer og sociale samværsformer de er vokset op i. Vi anser det som en stor og vigtig opgave for os som personale, kontinuerligt at arbejde med os selv og egen andel af relationen med de unge, så vi i bedst mulig omfang formår at møde dem anerkendende, rummende og som unikke individer.

Vores støttende arbejde, som anbringelses start altid beror på, omhandler det, at vi som voksne går ind og støtter børnene og de unge på de områder som de finder udfordrende og uoverskuelige, hvor vi her viser vejen for dem. Her mødes de af empatiske, tydelige og autentiske voksne, som viser vejen, støtter og hjælper i det omfang der er behov for. Dette skulle på sigt gerne fordre til en udvikling, hvor barnet el. den unge formår at spejle sig i den voksne, finde mere overskud og/eller finde en indre motivation for ændring, hvorefter vores arbejde vil derpå vil tage karakter af en mere styrkende tilgang, hvor vi forsøger at klæde børnene og de unge på med kompetencer og dyrke iboende ressourcer.

Denne bevægelse fra støttende til styrkende er på ingen måde lineær og man vil svinge mellem de to poler i et kontinuerligt udviklende arbejde som omhandler både praktiske færdigheder, adfærdsmæssige og psykologiske ændringer og vil have sit afsæt i børnenes nærmeste udviklingszone. Dette kan udtrykkes på følgende måde: ”det barnet i dag er i stand til sammen med en voksen, det kan barnet selv i morgen”.

Hele grundlaget for dette arbejde er den anerkendende tilgang, hvor det er nødvendigt ikke bare at være bevidst om egne svagheder og tendens til ”blinde punkter”, men også at have en oprigtig vilje og lyst til at forstå og indleve sig empatisk i det andet menneske.