Lejligheden
Afdeling Lejligheden er en del af Sommersgyden, hvor der huserer 3 pladser og dette kan anskues som en special afdeling med op til 3 børn og unge fra 6 år og opefter, hvor vi har mulighed for at lave specialprojekter, søskendeprojekter, afskærmningspladser m.m. Derudover kan den indgå i den dynamiske afdeling Sommersgyden er, hvis den socialpædagogiske ramme og struktur fordrer til det.
På Sommersgyden findes der stor og flot have, med dertilhørende smukke marker i alle retninger, så langt øjet rækker. Der er god plads til at boltre sig og gå nogle gode ture. Én lille km fra Sommersgyden, kan Ebberup Rideklub besøges, og hvis man er villig til at gå lidt længere, er der også Ebberup Skole og Ebberuphallen med dertilhørende faciliter, såsom fitness, boldbaner og multibane m.m.
Sommersgyden må ses som et dynamisk hus, hvor de unge får god plads til at boltre og øve sig i sociale kompetencer, i en socialpædagogisk og struktureret hverdag og ramme. Der er mulighed for at gå til og fra på de forskellige afdelinger og øve i mange forskellige og læringsrige sammenhænge, sammen med de andre afdelinger.
På Sommersgyden findes der derudover gaming og computerrum, samt massagestol og hyggelige fællearealer m.m. Dertil er der også indrettet som et familie lignende opholdssted, hvorfor børnene bliver medbestemmende i dette og bliver hørt på de fysiske rammer.
De unge på Sommersgyden er kendetegnende ved, at have brug for og profitere af den høje faglige og professionelle tilgang, blandet med det nære familiære miljø, men hvor der specielt arbejdes på, at gøre de unge endnu mere selvstændige og klar til at kunne klare alle de udfordringer der kommer når de skal kunne stå på egne ben. På ungeafdelingen er der rum og plads til at være ung, samt støtte og hjælp fra empatiske og tydelige voksne, til den adskillelse og identitetsdannelse, som de skal gennemleve årene fremefter og ud i voksenlivet.
Adresse: Sommersgyden 18, 5631 Ebberup.
Telefon: 42376187.