top of page

Botræning og udslusning

Afdeling Udslusning- og botræning er en del af vores afdeling Sommersgyden. Den forefindes på 1. salen og huser 2 pladser, som bruges til unge på mellem 16 år og op. Det er en "særskilt" afdeling, som i praksis bruges af vores egne unge, hvor de unge kan øve sig i at bo i egen lejlighed, styre deres økonomi, selv købe ind og lave mad m.m. Kort sagt udvises en stor selvbestemmelse i eget liv.

På 1. salen er det personalet der kommer på besøg efter aftale, og det er også en mulighed for at afprøve og vurdere på, om den unge har brug for støtte ud over det 18 år, og i så fald hvilken og hvor meget. Der er døgnet rundt voksne på Sommersgyden, hvor der også er sovende nattevagt, som den unge på botrænings- og udslusningsafdelingen kan få kontakt med ved behov.

På Sommersgyden findes der stor og flot have, med dertilhørende smukke marker i alle retninger, så langt øjet rækker. Der er god plads til at boltre sig og gå nogle gode ture. Én lille km fra Sommersgyden, kan Ebberup Rideklub besøges, og hvis man er villig til at gå lidt længere, er der også Ebberup Skole og Ebberuphallen med dertilhørende faciliter, såsom fitness, boldbaner og multibane m.m. 

 

Sommersgyden må ses som et dynamisk hus, hvor de unge får god plads til at boltre og øve sig i sociale kompetencer, i en socialpædagogisk og struktureret hverdag og ramme. Der er mulighed for at gå til og fra på de forskellige afdelinger og øve i mange forskellige og læringsrige sammenhænge, sammen med de andre afdelinger. 

 

På Sommersgyden findes der derudover gaming og computerrum, samt massagestol og hyggelige fællearealer m.m. Dertil er der også indrettet som et familie lignende opholdssted, hvorfor børnene bliver medbestemmende i dette og bliver hørt på de fysiske rammer.

 

De unge på Sommersgyden er kendetegnende ved, at have brug for og profitere af den høje faglige og professionelle tilgang, blandet med det nære familiære miljø, men hvor der specielt arbejdes på, at gøre de unge endnu mere selvstændige og klar til at kunne klare alle de udfordringer der kommer når de skal kunne stå på egne ben. På ungeafdelingen er der rum og plads til at være ung, samt støtte og hjælp fra empatiske og tydelige voksne, til den adskillelse og identitetsdannelse, som de skal gennemleve årene fremefter og ud i voksenlivet.

Adresse: Sommersgyden 18, 5631 Ebberup.

Telefon: 42376187.

bottom of page